Børnenes U-landskalender er skoletema, kalender-hygge og masser af jule-tv

U-landskalenderen har i over 50 år været en fast tradition i månederne op til jul. I alle de år har danske børn hjulpet børn i u-lande over hele verden. Men de har også åbnet kalender-låger, set julekalender i tv og lært om andre børn kloden rundt.
Her er lidt af den spændende historie.

DR og Danida er ”far og mor” for Børnenes U-landskalender. De skaber sammen det store projekt år efter år. Siden det hele begyndte i 1962, er U-landskalenderen vokset meget, så den nu omfatter mange sjove aktiviteter for børn.

Alt det sker der med U-landskalenderen

Tidsrejsenkalender

Tidsrejsen 2014

Låge-kalenderen:
Den gode, gamle kalender, som mange børn stadig glæder sig til at åbne dagens låge på i december. Tegningen bag lågen har i alle årene givet et tip om, hvad der skal ske i aftenens afsnit af tv-julekalenderen. På bagsiden kan man læse om årets u-land.

Hjælpe-projektet:
Hvert år handler det om et nyt u-land. Og hvert år inviterer Danida og DR en dansk hjælpe-organisation med. De står for et projekt, der skal hjælpe fattige børn i årets u-land. Pengene til hjælpen kommer fra salget af de mange låge-kalendere. Se alt, hvad U-landskalenderen har hjulpet med her.

Julekalenderen, Sokkerne 1962

Sokkerne, 1962

TV-julekalenderen:
Noget af det, som mange børn glæder sig mest til at se i tv. DR startede også traditionen med en tv-julekalender på 24 afsnit i 1962 – netop som en del af Børnenes U-landskalender. Se listen over alle tv-julekalendrene her.

Nørd og Sofus i tv:
I efteråret viser DR en række udsendelser for børn, hvor man oplever årets land og hvordan børnene lever der. I år er det udsendelser med Nørd på eventyr i Zambia og rejsebamsen Sofus i Zambia.

Elevbogen

Gepard-drengen 2014

Bogen og skole-temaet:
U-landskalenderen er også blevet en tradition på mange skoler. Hvert år får Danida skrevet en ny børnebog fra årets land af en god, dansk forfatter – og der bliver lavet masser af opgaver og andre spændende aktiviteter.

Eleverne lærer meget om årets land. Og de lærer, at børn i det andet land ikke er så forskellige fra danske børn – selv om deres liv på mange måder er anderledes. Det hele er lavet, så eleverne samtidig lærer det, de skal, i deres skolefag. I 2013 havde over 70.000 danske børn i 1.-4. klasse et tema om U-landskalenderen.

Danida og kalenderen blev født samtidig

Det hele begyndte i marts 1962. Da vedtog alle partierne i Folketinget den første lov om, at Danmark fast fremover skulle arbejde for at hjælpe fattige mennesker i verdens u-lande.

Samtidig blev der lavet en stor lands-indsamling på tv og radio, der samlede penge ind til det gode formål. Regeringen lavede også et sekretariat, der fik ansvar for at gennemføre indsatsen og holde hus med pengene. Det var sådan, Danida blev født. Navnet Danida kom dog først til senere.

Men det blev også startskuddet for Børnenes U-landskalender:

Danmarks Radio fandt på, at lands-indsamlingen kunne fortsætte i juletiden. Julekalendere med låger kendte de godt, for de var opfundet i Tyskland længe inden. Og i Sverige havde man et par år før fundet på at lave kalender-udsendelser i tv for børn i december.

En lys idé: En ganske særlig julegave
Så den lyse idé var at lave noget helt nyt i Danmark, der slog det hele sammen:

88Ad8ff153a34b98b995d934d41c2ade 6912417Jpeg Den Foerste Kalender Fra DR Web

Låge-kalenderen 1962

En låge-kalender, hvor overskuddet fra salget gik til at hjælpe børn i fattige lande. De små tegninger bag lågerne handlede om en daglig tv-udsendelse for børn i december – hvor man også hørte lidt om børnene i de andre lande.

På den måde blev U-landskalenderen på sin vis en julegave fra de danske børn til børn i u-landene. Idéen blev en stor succes – og den idé er stadig kernen i Børnenes U-landskalender.

Låge-kalender for 3 kroner og 50 øre
Den første låge-kalender i 1962 kostede kun 3,50 kroner. Men dengang kunne man også købe en stor is for en krone.

Den første låge-kalender gav et overskud på 110.000 kroner. Det svarer til lidt over en million i dag. Siden er overskuddet vokset meget, fordi mange gerne vil hjælpe med. I alt har kalenderen samlet over 170 millioner kroner ind gennem årene. De penge er gået til et væld af gode formal – se dem alle her.

Og pengene rækker langt, for Danida har tradition for at give omtrent det samme beløb oveni, som kalenderen samler ind. I 2013 blev der derfor i alt givet cirka 10 millioner fra Børnenes U-landskalender til at hjælpe flygtningebørn i Myanmar (Burma).

Juleweb Boernenes U Landskalender 1980

Her kan du se, hvordan en låge-kalender uden
nogen form for jul kunne se ud.

Da julen blev helt forbudt
Selvom de fleste danskere nok synes, at U-landskalenderens låge-kalender er næsten lige så ”juleagtig” som et juletræ, har den ikke altid set juleagtig ud.

Der var nemlig en periode, hvor DR og Danida ikke måtte bruge nogen form for jul og nisser på deres låge-kalender.

Nogle andre producenter af julekalendere mente, at DR misbrugte deres tv-monopol til at lave så god reklame for U-landskalenderen, at det blev for svært at sælge de andre julekalendere. Derfor vedtog Folketinget i 1970’erne, at det var forbudt for U-landskalenderens låge-kalender at handle om jul.

I midten af 1980’erne fik julen dog lov til at komme tilbage til U-landskalenderen igen.

Julekalender i tv samler børnene

Julekalenderen i DR tv samler rigtig mange børn hver dag, som glæder sig til at følge med gennem de 24 afsnit. I de senere år der kommet flere andre slags tv-julekalender at vælge mellem, men det har ikke gjort ideen om en julehistorie med daglige episoder mindre populær.

Juleweb Pagten 290X220 05 2009 Foto Agnete Schlichtkrull DR

Pagten, 2009, Foto: Agnete Schlichtkrull

Børnenes U-landskalender har altid været koblet til ”den store” tv-julekalender på DR1.

Da DR sendte den første tv-julekalender i 1962, var den dog helt anderledes end i dag.

Dengang var det bare 10 minutter med et par enkle hånddukker, der legede, at de var på rejse i fjerne lande. Bagefter blev der vist en lille film fra Afrika, så børnene kunne se, hvordan folk levede i fattige lande.

Det hele var uden farver på skærmen, men sådan et kig ud i den store verden var ikke hverdagskost – og børne-tv var også i sig selv noget særligt.

Siden har tv-julekalendrene udviklet sig kolossalt. Det første gennembrud var dukkefilmen Magnus Tagmus i 1967 og 1968. Men de første virkelige klassikere – der er genudsendt flere gange siden – var de jazzede og mere frække farve-dukkeserier om Vinterbyøster og Jullerup Færgeby fra 1973 og 1974.

Siden udviklede det sig til rigtige familieserier med mennesker (og nogle gange nisser) som Nissebanden og Jul i Gammelby – helt frem til de senere års spændingsserier.

Overblik: 52 år med U-landskalenderen

Her får du et samlet overblik over Børnenes U-landskalender år for år: Hvilken julekalender, DR viste i tv og hvor i verden overskuddet har hjulpet. Beløbene er årets rene overskud på salget af lågekalenderen – altså uden det ekstra tilskud på omtrent samme størrelse, Danida hvert år lægger oven i. 

(g) = genudsendelse

År TV-julekalender U-land Projekt Overskud
2013

Pagten (g)

Myanmar Hjælp til fattige flygtningebørn 3,0 mio.
2012  Julestjerner  Ghana Satellitskoler og uddannelse af lærere   4,9 mio.
2011 Nissebanden i Grønland (g) Sierra Leone Børneklubber, rettigheder og forsoning 5,7 mio.
2010 Absalons hemmelighed (g) Papua, Indonesien Miljøbevaringsprojekt 4,0 mio.
2009 Pagten Kenya Skoler for bæredygtig udvikling 5,9 mio.
2008 Nissernes Ø (g) Uganda Sportsprojekt i det nordlige Uganda 5,6 mio.
2007 Jul i svinget Guatemala Hjælp til maya-indianske børn før skolestart 4,0 mio.
2006 Absalons hemmelighed Etiopien Skole- og miljøprojekt 3,7 mio.
2005 Bamses Julerejse (g) Thailand Skolegang til burmesiske flygtningebørn 3,6 mio.
2004 Jul på Kronborg (g) Bangladesh Børnearbejdere tager sagen i egen hånd 3,8 mio.
2003 Nissernes Ø Niger Ørkenbørn på spring til uddannelse 4,9 mio.
2002

Nissebanden i Grønland (g)

Bolivia Nye veje til indlæring –indianske børn i Bolivia 4,8 mio.
2001 Nissebanden (g) Laos Skole og undervisning 4,9 mio.
2000 Jul på Kronborg Mozambique Børneradio 4,6 mio.
1999 Bamses julerejse (g) Honduras Gadebørn ’Casa Alianza’ 4,5 mio.
1998 Jul på Slottet (g) Filippinerne Breaking Barriers for Children 5,9 mio.
1997 Jullerup Færgeby og Tryksen (g)

Den hemmelige tunnel
Malawi Børn i Malawi 5,7 mio.
1996 Bamses Julerejse Colombia og Mexico Børn og menneske- rettigheder 5,7 mio.
1995 Hallo det er jul Vietnam Grundskoler 3,9 mio.
1994 Jul i Gammelby (g) Ghana Uddannelse af særligt udsatte børn 5,1 mio.
1993 Nissebanden i Grønland (g) Guatemala Medie- og menneske-rettighedsprojekt 4,7 mio.
1992 Nissebanden (g) Nepal Børn i risikogrupper 4,3 mio.
1991 Jul på Slottet (g) Uganda Rakai District Development 4,4 mio.
1990 Jullerup Færgeby og Tryksen (g) Costa Rica Informationscentre for børn og unge 4,9 mio.
1989 Nissebanden i Grønland Bangladesh Hjælp til fiskerfamilier 4,7 mio.
1988 Cirkus Julius Tanzania Resettlement i Tanzania, flygtninge i Burundi 5,3 mio.
1987 Torvet (g)

Kalenderkavalkade
Mexico Urbanisering: ”Børn i slum” 5,1 mio.
1986 Jul på Slottet Sudan, Burkina Faso og Senegal Miljø-uddannelse ”Et håb i ørkenen” 5,4 mio.
1985 Eldorado for dyr

Kikkebakke Boligby 
(g)
Mozambique Børnehjem og hospital i Tete-provinsen 4,4 mio.
1984 Nissebanden Afrika Bekæmpelse af polio 3,4 mio.
1983 Jul i Gammelby (g) Maldiverne Forebyggelse af spædbørnsdødelighed 3,7 mio.
1982

Jullerup Færgeby (g)


Tryksen

Kenya Træplantningsprojekt 2,2 mio.
1981 Torvet Indien Bygning af fortorvs-skoler i Calcutta 2,6 mio.
1980 Mumidalen

Jul og Grønne skove
Bolivia Ambulancer og bygning af klinikker 1,7 mio.
1979 Jul i Gammelby Tanzania Lesotho Bygning af børnehaver 2,8 mio.
1978 Fru Pigalopp og juleposten Nepal Bygning af skolehjem og håndværksskole for hjemløse børn 3,0 mio.
1977 Kikkebakke Boligby Sri Lanka U-landsarbejde blandt børn og unge kvinder 2,6 mio.
1976 Vinterbyøster (g) Guinea-Bissau Skoler 3,0 mio.
1975 Vumserne og juleforberedelser Peru Hjælp til bygning af skoler 2,5 mio.
1974 Jullerup Færgeby      
1973 Vinterbyøster Tanzania og Syd Sudan Bygning af skoler for flygtninge børn 2,5 mio.
1972 Noget om nisser Bangladesh Hjælp til børn 2,2 mio.
1971 Hos Ingrid og Lillebror Chile Hjælp til handicappede børn 1,5 mio.
1970 Hvad en møller kan komme ud for Indien Hjælp til spedalske 482.000
1969 De to i Ledvogterhuset Botswana Uddannelse 412.000
1968 Besøg på Decembervej
(Magnus Tagmus)
Kenya Udvidelse af social institution 404.000
1967 Kender du Decembervej?
(Magnus Tagmus)
Sydindien Bekæmpelse af spedalskhed blandt børn 318.000
1966 Kaninen Langøre

Hvordan man opdrager sine forældre

Det store træ

Jul på Skovly
  Dansk u-landshjælp til børn 206.000
1965 Juleteatret
– Kasper og Lisette
Congo Ernæringsprojekt 149.000
1964 Bonus og Minus     141.000
1963 Nisserne Tim og Tam Congo   130.000
1962 Historier fra hele verden   Dansk u-landshjælp 110.000