DR og Danida er ”far og mor” for Børnenes U-landskalender. De skaber sammen det store projekt år efter år. Siden det hele begyndte i 1962, er U-landskalenderen vokset meget, så den nu omfatter mange sjove aktiviteter for børn.

Alt det sker der med U-landskalenderen

Tidsrejsen 2014

Låge-kalenderen:
Den gode, gamle kalender, som mange børn stadig glæder sig til at åbne dagens låge på i december. Tegningen bag lågen har i alle årene givet et tip om, hvad der skal ske i aftenens afsnit af tv-julekalenderen. På bagsiden kan man læse om årets u-land.

Hjælpe-projektet:
Hvert år handler det om et nyt u-land. Og hvert år inviterer Danida og DR en dansk hjælpe-organisation med. De står for et projekt, der skal hjælpe fattige børn i årets u-land. Pengene til hjælpen kommer fra salget af de mange låge-kalendere. Se alt, hvad U-landskalenderen har hjulpet med her.

Sokkerne, 1962

TV-julekalenderen:
Noget af det, som mange børn glæder sig mest til at se i tv. DR startede også traditionen med en tv-julekalender på 24 afsnit i 1962 – netop som en del af Børnenes U-landskalender. Se listen over alle tv-julekalendrene her.

Nørd og Sofus i tv:
I efteråret viser DR en række udsendelser for børn, hvor man oplever årets land og hvordan børnene lever der. I år er det udsendelser med Nørd på eventyr i Zambia og rejsebamsen Sofus i Zambia.

Gepard-drengen 2014

Bogen og skole-temaet:
U-landskalenderen er også blevet en tradition på mange skoler. Hvert år får Danida skrevet en ny børnebog fra årets land af en god, dansk forfatter – og der bliver lavet masser af opgaver og andre spændende aktiviteter.

Eleverne lærer meget om årets land. Og de lærer, at børn i det andet land ikke er så forskellige fra danske børn – selv om deres liv på mange måder er anderledes. Det hele er lavet, så eleverne samtidig lærer det, de skal, i deres skolefag. I 2013 havde over 70.000 danske børn i 1.-4. klasse et tema om U-landskalenderen.

Danida og kalenderen blev født samtidig

Det hele begyndte i marts 1962. Da vedtog alle partierne i Folketinget den første lov om, at Danmark fast fremover skulle arbejde for at hjælpe fattige mennesker i verdens u-lande.

Samtidig blev der lavet en stor lands-indsamling på tv og radio, der samlede penge ind til det gode formål. Regeringen lavede også et sekretariat, der fik ansvar for at gennemføre indsatsen og holde hus med pengene. Det var sådan, Danida blev født. Navnet Danida kom dog først til senere.

Men det blev også startskuddet for Børnenes U-landskalender:

Danmarks Radio fandt på, at lands-indsamlingen kunne fortsætte i juletiden. Julekalendere med låger kendte de godt, for de var opfundet i Tyskland længe inden. Og i Sverige havde man et par år før fundet på at lave kalender-udsendelser i tv for børn i december.

En lys idé: En ganske særlig julegave
Så den lyse idé var at lave noget helt nyt i Danmark, der slog det hele sammen:

Låge-kalenderen 1962

En låge-kalender, hvor overskuddet fra salget gik til at hjælpe børn i fattige lande. De små tegninger bag lågerne handlede om en daglig tv-udsendelse for børn i december – hvor man også hørte lidt om børnene i de andre lande.

På den måde blev U-landskalenderen på sin vis en julegave fra de danske børn til børn i u-landene. Idéen blev en stor succes – og den idé er stadig kernen i Børnenes U-landskalender.

Låge-kalender for 3 kroner og 50 øre
Den første låge-kalender i 1962 kostede kun 3,50 kroner. Men dengang kunne man også købe en stor is for en krone.

Den første låge-kalender gav et overskud på 110.000 kroner. Det svarer til lidt over en million i dag. Siden er overskuddet vokset meget, fordi mange gerne vil hjælpe med. I alt har kalenderen samlet over 170 millioner kroner ind gennem årene. De penge er gået til et væld af gode formal – se dem alle her.

Og pengene rækker langt, for Danida har tradition for at give omtrent det samme beløb oveni, som kalenderen samler ind. I 2013 blev der derfor i alt givet cirka 10 millioner fra Børnenes U-landskalender til at hjælpe flygtningebørn i Myanmar (Burma).

Her kan du se, hvordan en låge-kalender uden
nogen form for jul kunne se ud.

Da julen blev helt forbudt
Selvom de fleste danskere nok synes, at U-landskalenderens låge-kalender er næsten lige så ”juleagtig” som et juletræ, har den ikke altid set juleagtig ud.

Der var nemlig en periode, hvor DR og Danida ikke måtte bruge nogen form for jul og nisser på deres låge-kalender.

Nogle andre producenter af julekalendere mente, at DR misbrugte deres tv-monopol til at lave så god reklame for U-landskalenderen, at det blev for svært at sælge de andre julekalendere. Derfor vedtog Folketinget i 1970’erne, at det var forbudt for U-landskalenderens låge-kalender at handle om jul.

I midten af 1980’erne fik julen dog lov til at komme tilbage til U-landskalenderen igen.

Julekalender i tv samler børnene

Julekalenderen i DR tv samler rigtig mange børn hver dag, som glæder sig til at følge med gennem de 24 afsnit. I de senere år der kommet flere andre slags tv-julekalender at vælge mellem, men det har ikke gjort ideen om en julehistorie med daglige episoder mindre populær.

Pagten, 2009, Foto: Agnete Schlichtkrull

Børnenes U-landskalender har altid været koblet til ”den store” tv-julekalender på DR1.

Da DR sendte den første tv-julekalender i 1962, var den dog helt anderledes end i dag.

Dengang var det bare 10 minutter med et par enkle hånddukker, der legede, at de var på rejse i fjerne lande. Bagefter blev der vist en lille film fra Afrika, så børnene kunne se, hvordan folk levede i fattige lande.

Det hele var uden farver på skærmen, men sådan et kig ud i den store verden var ikke hverdagskost – og børne-tv var også i sig selv noget særligt.

Siden har tv-julekalendrene udviklet sig kolossalt. Det første gennembrud var dukkefilmen Magnus Tagmus i 1967 og 1968. Men de første virkelige klassikere – der er genudsendt flere gange siden – var de jazzede og mere frække farve-dukkeserier om Vinterbyøster og Jullerup Færgeby fra 1973 og 1974.

Siden udviklede det sig til rigtige familieserier med mennesker (og nogle gange nisser) som Nissebanden og Jul i Gammelby – helt frem til de senere års spændingsserier.

Overblik: 52 år med U-landskalenderen

Her får du et samlet overblik over Børnenes U-landskalender år for år: Hvilken julekalender, DR viste i tv og hvor i verden overskuddet har hjulpet. Beløbene er årets rene overskud på salget af lågekalenderen – altså uden det ekstra tilskud på omtrent samme størrelse, Danida hvert år lægger oven i. 

(g) = genudsendelse