Zambias børn skal ikke bare i skole – de skal lære noget og de skal selv have indflydelse på deres egen skolegang. Samtidig er der et stort behov for at sikre, at de små resurser, de lokale myndigheder får fra Zambias undervisningsministerium, når helt ud til hver enkelt skole og bliver brugt bedst muligt.

Næsten halvdelen af eleverne 
når ikke at færdiggøre 7. klasse.

Op mod 90 % af Zambias børn kommer nu i skole, og det er i sig selv et kæmpe fremskridt. Men kvaliteten af skolegangen halter efter. 47 % af eleverne dropper ud igen, inden de når at færdiggøre 7. klasse. Og mange af de elever, der faktisk færdiggør grundskolen, har slet ikke fået de kvalifikationer med sig, de skal have, for at kunne fortsætte deres uddannelse. Den samme udfordring har mange andre udviklingslande. Men kvaliteten af Zambias skolesystem ligger næstsidst i en undersøgelse af skoler i 15 lande i det sydlige Afrika.

Forbedringer med lang levetid

Med overskuddet fra Børnenes U-landskalender 2014 støtter Plan Danmark en udviklingsindsats, der vil forbedre skoler i Chadiza- og Vubwi-distrikterne i det østlige Zambia, og som involverer både børn, forældre, skoleledelsen og de lokale myndigheder i arbejdet.

Projektet inddrager børnene i en proces, hvor de selv er med til både at udpege, prioritere og skabe de forbedringer, der er mest behov for på deres egen skole. Det sker blandt andet ved hjælp af en såkaldt ”scorecard-proces”, hvor eleverne er med til at bedømme forskellige forhold på deres skole. Målet med processen og forbedringerne er, at flere børn kan gennemføre deres skolegang, og at de lærer mere undervejs.

Hele ideen er at sikre, at de vigtigste forbedringer på skolen bliver prioriteret først, men også at få grundlagt en samarbejdsform lokalt, der sikrer, at børnene bliver hørt, udviklingen fortsætter, og at skolerne bliver stadig bedre. Også efter, at Plans 3-årige U-landskalenderprojekt er slut.

Plan har erfaringer fra lignende skoleprojekter, der er gennemført i blandt andet nabolandet Malawi, og det har skabt gode og levedygtige resultater.

Eleverne kender bedst de vigtigste problemer

I tørre tal kommer 5.000 elever på 36 skoler til at deltage i projektet. Desuden inddrages 3.600 forældre, 940 lærere og 540 skoleledere og skolebestyrelsesmedlemmer. Og endelig vil informationskampagner og radioprogrammer gøre opmærksom på indsatsen og resultaterne over for alle de 36.000 indbyggere i de to landdistrikter.

Børnene er selv med til at skabe forbedringer.

Når børnene skal inddrages så meget, tjener det flere formål. Det vigtigste er selvfølgelig, at det er dem, der bedst ved, hvad der er de vigtigste problemer og barrierer for dem i hverdagen. For ofte er de vigtigste problemer – som f.eks. kan holde børn borte fra skolen eller helt spolere indlæringen – meget jordnære og praktiske. Det kan f.eks. være læreres vold mod eleverne, alt for få bøger og andre basale materialer, voldsomt mange elever i hver klasse, at lærerne hyppigt udebliver – eller manglende latriner til pigerne.

Samtidig skal børnene være med til at foreslå mulige løsninger og prioritere, hvad der først skal tages hånd om. For resurserne er knappe, så alt kan ikke gøres samtidig.

Et lærestykke i lokaldemokrati

Processen munder i første omgang ud i, at der bliver vedtaget en konkret handleplan. Nogle af tingene kan forældre og børn selv tage hånd om – f.eks. at grave flere latriner, så pigerne tør komme i skole. Andre problemer bliver der stillet krav om, at skoleledelsen løser eller afsætter resurser til.

På den måde handler projektet også om at grundlægge et lokaldemokrati og gøre det forståeligt i børnehøjde. At børnene overhovedet bliver taget alvorligt og inddraget, er i sig selv meget usædvanligt på landet i Zambia. Og hele Plans proces er tilrettelagt, så den også involverer og forpligter forældrene, lærerne, skoleledelsen og lokalsamfundet.

Holder de lokale myndigheder ansvarlige for skolepengene

Der fordeles kun ganske få penge fra den zambiske regering til at drive hver enkelt skole. Projektet giver deltagerne indsigt i, at der er et skolebudget, og hvordan det bliver brugt – og lærer dem om deres rettigheder og muligheder for at holde skoleledelsen og de lokale myndigheder ansvarlige for, at midlerne bruges som aftalt.

Erfaringer fra andre steder viser, at den type engagement i sig selv kan gøre en stor forskel. Når de lokale myndigheder ved, at der bliver holdt øje med de små midler – og stillet krav til, hvordan de bruges – så bliver pengene brugt bedre. På den måde kan projektet give et lille, men vigtigt skub i retning af varige forbedringer.

Særligt piger er ofte udsat for stor 
diskrimination.

U-landskalenderprojektet lægger også særlig vægt på at sikre pigerne indflydelse på deres skolegang. Traditionelt set er de udsat for stor diskrimination både i skolen, i hjemmet og i lokalsamfundet. Derfor bliver der gennem hele projektet sørget for, at pigerne er repræsenteret på lige fod med drengene.

Den langsigtede effekt styrkes også af, at Plan har valgt at gennemføre projektet i tæt samarbejde med to stærke, lokale organisationer: ZANEC (zambisk sammenslutning af 60 organisationer, der arbejder inden for skole og uddannelse) og FAWEZA (en afrikansk organisation, der arbejder for pigers og kvinders rettigheder inden for skole og uddannelse i mange afrikanske lande).