Links og tips til hvor du kan hente mere viden

Her har vi samlet en lille håndfuld links til ressourcer på nettet, hvor du kan hente mere viden om Zambia.

Danida

På Danidas hjemmeside kan du finde masser af viden om udviklingsbistanden: Hvordan Danmarks udviklingssamarbejde foregår rundt om i verdens u-lande og eksempler på resultaterne af indsatsen. Den danske udviklingsbistand går til nogle af de fattigste lande i verden. Hvis du skriver ”Zambia” i søgefeltet kan du finde flere oplysninger om det danske udviklingssamarbejde med Zambia.
Hjemmeside: danida.dk
Facebook: www.facebook.com/danida.dk

FN’s Børnekonvention
– indsigt om børns rettigheder

FNs Børnekonvention fastslår, at alle børn har ret til at overleve, vokse op under sunde og trygge forhold og til at udvikle sig. Børn har også ret til at blive beskyttet mod misbrug og forskelsbehandling,
Og de har ret til at udvikle sig gennem skole og medbestemmelse. På Unicefs hjemmeside finder du Børnekonventionen som pdf. Her er der også link til en sang om børns rettigheder – skrevet og sunget af børn.
Hjemmeside: unicef.dk/boernekonventionen

Plan Danmark – og deres indsats i Zambia

På Plan Danmarks hjemmeside kan du få mere at vide om organisationens indsats for at skabe langsigtet udvikling og nødhjælp i 50 af verdens fattigste lande i Afrika, Asien og Latinamerika. Du kan også læse mere om Plans fokusområder i Zambia. Men du kan også få en god introduktion i linket til vores underside om Plans arbejde øverst på den side, som du er på nu.
Hjemmeside: plandanmark.dk

BBC News

BBC News har en landeprofil om Zambia på deres hjemmeside. Her kan du blandt andet se en kronologisk tidslinje over hovedbegivenheder i Zambias historie. Siden er på engelsk.
Hjemmeside: bbc.com/news/world-africa-14112449

Zambia Tourism

Zambia Tourism er landets officielle organisation, der skal fremme turismen. På deres hjemmeside finder du blandt andet oversættelser af nyttige ord og en flot oversigt over dyr i naturen i ord og billeder. Siden er på engelsk.
Hjemmeside: zambiatourism.com